DAGBOK INKA TRAIL 11. - 27. JULI 2014
LØRDAG 26. JULI
Jungelen. Med alle dens lyde og sære skapninger. Grønne, fuktige, duftende, larmende, eksotiske jungle, hvor har jeg savnet dig, og hvor har jeg glædet mig til disse dager :) Jeg har været veldig spændt på, om gruppen ville like sig her, like mye som jeg gør!
Og yes, alle lader til at blive oppslukt av denne helt serlige jungle ro, som på trods af konstante lyder, hersker her. Det er som en heilt egen verden, med en helt særlig atmosfære og ro.
Da vi flyver inn til puerto maldonado, ligger Junglen der langt under os. De snoede floder, slynger sig gjennom det uendelige grønne teppe, der spreder sig til alle sider. Fugtigheden slår os nesten omkuld, idet vi treder ut av flyet. Varmt, det er der. Efter lidt ompakking kører vi af gusveie, mod Tambopata, floden vi skal selje op av. Bananer, papaya og andre frukter henger på trærne langs veien, og vi får en smakprøve på hvad der venter os.
Ombord i den smalle tre båt, to og to av gangen, for ikke at komme ut av balanse. Vinden på floden er kjærkommen, vi er allerede heilt våte av svette, (men det kan vi like godt venne os til og til dels også nyte, for vejret skal vise sig fra litt forskjellige sider på dette besøk i Junglen :) For at komme fra floden til lodgen, skal vi gå gjennom skogen. Heldigvis er der tilrettelagte stier, og med alt hvad der finnes her av diverse dyr og kryp, setter vi veldig pris på dette. Lodgen vår er lig paradis! Rommene har tre vegge, laget av tjukke bambus rør, der er forheng i stedet for døre, og taket er laget på traditionel vis, med store blade. Hele lodgen er hevet over bakken, og der er høyt til loftet. Lytene fra naturen og dyrene rundt os, er som en konstant baggrunds musik.
Vi nyter solnedgangen, fra oven, hevet over trekronerne ser vi Junglen til alle sider.
Veien tilbake foregår i "den svarte" natten, det blir fort og utrolig mørkt her under trærne. Vi ser massevis af edderkopper, underlige insekter, svære mauer og masse andet spændende.
Neste morgen er det gry tidligt op, vi skal otter safari. Og tenk så heldige vi er. Så utrulig heldige... Vi får nemlig se hele 7 kjempe ottere! De er så store som et menneske, og man trur det ikke før man har set det!
Vi ser squirrel aper, papegøyer, store strålende sommerfugle og vi fanger piratfisk med en bambusstang.
Mange tager på papegøye tur og blir godt belønnet. Den lokale shaman, Manuel, tager os på rundvisning i medisin hagen sin. Shamanen har i lokal samfunnet her, fortsat et meget vigtig betydning, og han respekteres høyt. Vi får et lite innblikk, i en verden, som for oss kan være vanskelig at forstå. Men for de lokale her, inklusive vores guider, ja så er dette virkeligheten og de tror med både sind og krop.
Vores sidste dag i Junglen byr på noget av en overraskelse, tak for den friske kald fronten patagonien! Helt utruligt at det går an at få så kontrast fyldt vejr her. Her hvor det "altid" er streikende hedt og fugtig, er det plutselig forvandlet til ekte vestlands høst. Kaldt, vått og med vind så kraftigt, at vi hører store træer knake, brake og velge. Men vi er fortsatt fornøyde, og tager dette som en oplevelse. Vi har fått rikt med oplevelser, og kameraet er ved at være fyldt til bristepunktet med billeder.
Sidste dag i Lima brukes til sen frokost og avslapning.
Alle er nu kommet godt avsted, til henholdsvis Rio og Norge.
Jeg er pludselig helt alene, og synes det er meget underlig kun at skulle telle til én!
Kjære Trude, Gisle, Per, Kari, Leiv, Reidun, Anne, Eirik, Sondre, Jan Erik, Inca Inge, Even, Ina, Maren SOFIE...Maj Britt, Arthur, Arvid, Henrik, Bjørn og Ellen.
TUSIND tusind hjertelig takk for en flott uforglemmelig tur i Peru.
Jeg har nydt hvert øyeblikk, og dette siger jeg ikke på tull!
Og det er takket være dere, alle jer i denne FANTASTISKE gjengen.
Det har været en sand fornøyelse, fra start til slut.
Pass på jer selv, og så ses vi helt sikkert i fremtiden, til nye eventyr ;) Det ser jeg frem til...
Kjærlig hilsen Anna
TYSDAG 22. JULI
For en tur vi har hat. Fra snø og tåke og minus grader, med frosne telte, til dagen idag ved Machu Pichu med minst 27 grader og strålende sol. Vi har gått hundredevis av høyde meter, både op og ned. Gjennom de mest fantastiske landskaper. Turen har vært så variert at det er veldig veldig vanskeligt at sætte ord på de oplevelser vi har hatt. Salkantay Inca trail, har budt på utfordringer for alle men mest av alt har denne fjelltur gitt os minner for livet! Vi er blitt oppvartet og har fått servert kjempe god mat (Evens favorit suppe blev servert hver dag) helt utrolig hvad de får til på kjøkkenet i teltet, tre retters menu til både lunsj og middag. Vi er blevet guidet på høyt niveau, av vore fantastiske guider. Vores hestefolk har fragtet alt av bagage, og leiren har stått klar ved ankomst. Whisky, en flot gul hest, har hjulpet os når vi har hatt brug for det, og flere har nydt godt av litt avlastning på heste ryggen engang i blandt. Ina og Inge er blitt de rene cowboyer.
Vi har beseiret et fjell pas på over 4600 meter, med snøen fygende omkring os, og vi har badet i naturlige varme kilder og nødt en kold øl i mens. Machu Pichu har vist sig fra sin bedste side, og vi har alle været på en morgentur op til Sungate. Inntrykk har der vært rigligt av og det tager nok nogle dage eller uker før vi får sundet os oven på denne flotte flotte tur! Nu har vi spist kjøt stekt på varme sten, og er mere end klar for en skikkelig seng og ikke minst for jungle eventyret som begynner i morgen.
Mange tanker fra os til jer derhjemme.
- Anna
Ps: i Junglen har vi ikke Internett, så i må væpne jer med tålmodighet, der går endnu engang nogle dager før næste opdatering ;)
FREDAG 18. JULI
Avgang kl 9, det er skikkelig luksus. Laaaang frokost, mens solen bare blir sterkere, vi er så heldige med vejret. Ofte er det litt kjølig i Cusco på denne årstiden, men idag er det sommer, og vi er fornøyde. Vi skal på sightseeing i denne fantastiske by. Gaderne er belagt med Stein, og flere steder er hus fundamenterne bygget af store Inca Stein. Første stop er et museum, hvor vi får et innblikk i incaernes byggestil, samt vi ser utallige flotte malerier.
Cusco var incaernes hovedstad og det ser man tydeligt. Selvom spanjolene fik ødelagt meget, under invasjonen i 1532, får man stadig et billede av, hvor storslått det må ha vært før i tiden.
Incaerne, er særlig kendt for Machu Picchu, men var grunnleggende fantastiske arkitekter. I løpet af ganske kort tid (rent historisk mæssigt) formåede de at samle et stort rike, og ikke minst bygge helt ufattelige bygnings konstruktioner. En av grundende til at det lykkedes dem at utvide riget, er at de byggede veie og stier, over alt og dermed kom i kontakt med og forbandt hittil isolerte sammfunn. En anden viktig faktor er, at de tog vare på befolkningen. Gennem innsamling av forråd, mat og såsæd, garanterte de at der var mad nok til alle i riket, samt frø til nye avgrøder, dersom høsten sloh feil. Alle måtte betale skat, og både børn, menn, og kvinner bidrog til oppbyggingen af dette store rige. Der blev laget murbrokker, sanket urter og hellige fuglefjer, vevet kostbarer tepper, spunnet fine garn, og mange mange folk arbeide med bygningskonstruktioner. Man betalte altså ikke skat i form af penge (dette fantes slet ikke), men i form av arbeidskraft. Vores lokale guide forteller, hvordan fest, musik og dans var utrulig vigtigt for incaerne og folket generelt. Efter hårdt arbeide blev der feiret med musik og fest, mad og drikke og folk var glade.
Folket måtte arbeide, til gengeld fik de beskyttelse og mad.
Grunden til at det lykkedes spanjolene at beseire incaerne i 1532, skyldes hovedsakelig, at der var en form for borgerkrig i riget. Inca herskeren var død, og to sønner kæmpede om makten, dette gjorde landet sårbart. Spanjolene havde også både beste og våpen, som var incaernes overlegne.
Her i Cusco, foregik det største historiske slaget, mellem spanjolene og incaerne.
Vi besøker Saqsauwaman, som er et kjempe mæssigt område (hvor slaget blandt annet fant sted!), beliggende på en bjergside over Cusco by. Her vinder smukke ruiner om fortidens uforståelige bygningskonstruktioner. Det er intet mindre end enorme steiner som er brugt her, alle fint tilpasset hverandre, uten så mye som en millimeter imellom hverandre, er de stablet og danner svære murer. Vi gør holdt ved en alpacca ull butik, og flere benytter sjansen for at shoppe lidt, og det er virkelig også fristende. Her er så masse flotte tørklæder, gensere mm. Vi får føle på et skjerf laget i ren vicuña ull til 950$, så forstår man hvor dyrebare disse dyr må være!
Vi får en flot utsikt over hele Cusco, fra Cristo Blanco, en stor hvit statue, som poserer højt over byen. Flere benyttede ettermiddagen til et besøk hos en veldig flink sølvsmed, smykker i sølv med fargerike steiner, er veldig populært her i Peru. Der blev shoppet litt varme klær og proviant til Inca trail turen.
Det er i morgen det går løs. Kl 3.30 hentes vi af vore guider og Salkantay Inca trail kan bare komme an, vi er så klar :) Vi glæder os utrulig meget.
Der får nogle dager før vi giver lyd fra os igjen.
Alle hilser til kjente og kjære derhjemme.
Hav det godt så længe.
- Anna
TORSDAG 17. JULI
En hel dag i buss høres kanskje litt kjedelig ut, men det var bestemt ikke tilfældet for os!
Problemet ved denne buss tur, fra Puno til Cusco er, at man har lyst til at springe av i farta, og gå på oppdagelse, eller bare forsvinne ut i landskapet. Gå på oplevelse i den vanvittig vakre natur som denne kjøretur tager os gjennom. Stoppe i hver liten landsby, ta av ved hver og en av de små grus veie som forsvinner ut i horisonten eller op gjennom et bølgende fjell landskap.
Juliaca (hvor vi landene med flyet for nogle dager siten) er første stop på dagens etappe. En ganske stygg industri by, men med sin egen sjarme. I fjellene rundt her, foregår store dele av Perus minedrift, med utvinning af blandt annet gul og sølv.
Det er en industri som mange peruvianere egentlig er motstandere av. På den annen side bidrager det stort til lokal befolkningen her, samt det er af stor betydning for Landets økonomi.
Generelt er det sådan her, at der hvor der er en del turisme, bliver der også tat bedre varer på naturen, der er altså mere fokus på natur vern og forurensning problematikken. Forurensning er et stigende problem i landet, spesielt i mere øte områder, uten turisme.
Der er restriktioner og regler når det gjelder dette, men herute er dette vanskeligt at få øje på. Søppel flyter langs veiene, børn og hunder leger ved siden av vannløpene, i store dynger av affald.
Idet vi forlater Juliaca, er det som om verden går litt i stå. Eller nermere, som om vi beveger os baklengs i tiden! En ro faller over landskapet. Tempoet går et par hak ned i gir. Der blir lengere og lengere mellem husene, og disse blir mer og mer simple. Bygget af leire og jord, med gamle stråtage, som helt har mistet fargen i det sterke sollys, og nu fremtreder i grå nyanser. Tøjrede køer græsser langs veien, hunder ligger faretruende tæt på kjørebanen og nyter solen, mens store ørne sitter klar til at fortære dem dersom de allikevel skulle komme for tæt på en af lastebilene som drøner afsted.
Små børn cykler på alt for store cykler, på vei et eller annet sted hen, gjennom det humpete slette landskap, dækket af tuer med gyllent tørt gress. En gammel kone sitter og vokter over saue flokken sin, med strikke tøyet på skødet. Et annet sted i veigrøften sitter en kvinne med en hand ten, og spinner ull. Det er ufatteligt at man kan leve her. Det virker så utrulig barsk, likevel er her fyldt med liv. Folk, som for hvem dette er hverdagen. At vogte sauer og spinne ull.
Vi gør holdt i en lille landsby, hvor veien er stengt grundet lokalt marked. Her kigger folk lige så meget på os, som vi kigger på dem.
Lama og alpacca ser vi, dette er akkurat hvor de trives bedst. Høyt oppe i fjellene, med tilgang på det tørre tue gress som de liker så godt. I dette område lever også Vicuña, et lille dyr som ligner litt på alpacca, med den fineste ull i verden! Lama og alpacca er husdyr, i motsetning til vicuña, som kun lever vildt. De er fredede og man samler dem kun inn for klipping ca hvert annet år.
Vi kjøre op og op og akkurat ved regionsskillet, mellem Puno og Cusco, når vi La Raya på 4.335 moh. Snøkledte fjelltopper, på ca 5.500 moh omgiver os. En stor hvit gletcher, de gule, brune og grønne nyanser på bakken, mot de grå svarte fjellene, fy søren det er fint!
Efter La Raya, er vi faktisk i Cusco, selvom der fortsatt er langt til selve byen. Bebyggelse forekommer oftere og oftere og den ene lille landsby kommer efter den annen. Husene her er i langt bedre stand end de vi hittil har set, og de fleste har tage av blikk, et symbol på "velstand", thi dette koster mye (til gengeld varer de nesten evig!). Husene her har også skikkelige døre og ofte mange vinduer. Man avler de berømte Cuscovianske marsvin i dette område. Coy, som denne delikate (!!!) ret hedder her, er simpelthen et helt marsvin, serveret stegt - med hoved, tenner, øyne og fire fine føtter med lange klør på!
Veien følger en svær flod, som i regntiden/om sommeren, kan stige med helt op til 8 meter i vannstand. Det er her mange af cuscos beryktede rafting turer går til.
Cusco er en utrulig fin by, med fantastisk arkitekturog historie. Her ankommer vi sidst på ettermiddagen, og rekker litt hvile, før vi skal møtes med vore Salkantay Inca trail guider, for en lille briefing ang turen.
Vi er godt spente og har mange spørsmål. Guiderne vore er rutinerte fjell folk, oppvokst her blandt de høye fjelle som omgiver Cusco. Vi fornemmer hurtigt, at vi er i trygge hender. De folkene her ved hvad de driver med.
Til middag mander Bjørn, Inge og Sondre sig op og bestiller Coy. Det Tager litt tid, men da de først får tat hul på dyret, bliver tallerken ryddet. Det er speciel spise, men godt er det.
Slitne efter en lang dag går vi til ro. I morgen kan vi endelig sove litt lenge, det skal bli godt :)
- Anna
ONSDAG 16. JULI (KVELD)
På hotellet hvor vi bor, sitter en koselig eldre dame, Maria.
Hun bor ganske tæt på her, og har fått lov til at ha et lite hjørne i stuen, hvor hun selger de fine håndlagde ting hun strikker. Hun strikker allverdens godter, i ull eller ren alpacca, helt utruligt fine ting! Hun er så trivelig og vil veldig gjerne snakke (og selvfølgelig selge litt, dersom man skulle ha lyst til å kjøpe) og det er der mange der har, da vi samles til kveldsmøte. Se dette er skikkelig håndverk.
Idag blev vi nødt til at ta til danseshow. Vi ku ikke lade være, for vi befinner os jo nettopp i musikkens og ikke minst dansens hovedstad i Peru!
Smukt dekorerte kostymer, panfløyte og livemusik, god middag - for en avslutning på dagen :) Endda med norsk danseinnslag.....
God nat!
- Anna
ONSDAG 16. JULI
Dagen idag har stått på litt af et kultur møte. Vi har nemlig besøkt en af de flytende Uros øyene, som ligger i Titicaca søen.
Transporten til båten foregikk på lokal vis og selvfølgelig, på første klasse :) Ti fargerike Cykel taxier står parat og spreke mannfolk med ben tøyet i orden, tramper i pedalerne. Mens vi, bare nyter og smiler. Det er litt vanskeligt at finne ut av trafik reglene her, men heldigvis holder alle biler pent tilbake, mens vi drøner afsted og krysser veje i susende fart rundt skarpe hjørner.
Titicaca søen er Verdens høyst navigerbare innsjø, og den er kjempe stor! Ca. 165 km lang og 65 km bred og dybden varierer fra 50 cm (ofte er der ikke så dyrt der hvor man bygger øyerne) til det dypeste punktet på 274 m. 60% tilhøre Peru mens de resterende 40% er i Bolivia. Spørre man folkene i Bolivia, vil de dog mene at det er presis omvendt :) Disse flytende øyer, er bygget af totorasiv (samme materiale som Heyerdal brugte til Kon-tiki) De tjukke grønne siv høstes, og brukes til bygging af øyer, huse, senge samt diverse håndverk og suvenirs. Det kan også spises hvis man ønsker det, de inneholder meget væske. Vår lokale guide Manuel, forklarer hvordan det tidligere har været og til dels stadig er, en stor utfordring at bo på disse øyer. Selv har han boet her i to uker, og det var nok for han...
Der bor ca 20-30 personer på hver øy, totalt er her ca 2.000 innbyggere.
Beboerne her betaler ikke skat, og dermed har de ikke adgang til bla. Sykehus på fastlandet, de er altså ikke dækket av noen form for sundhedsforsikring. Gjennom donationer fra lokale virksomheter, samt den viktige innkomst som turismen bidrager til, har man nu sjukehus, barnehager samt skoler på øyene. Selvom man har tilgang på sjukehus nå, velger mange af de lokale fortsatt at bruke de gamle shamaner. Traditionerne og røttene til gamle dager sitter fortsatt veldig dypt.
Mange unge velger dog at flytte til fastlandet, og har man først forlatt livet på øyene, er det få der vender tilbake. De familiene vi besøker, og støtter gjennom akkurat det at vi er her, har bevisst valgt et liv herute. Det er her de hører hjemme og de ønsker ikke at flytte til fastlandet. Jeg snakker med en ung jente som forteller hvordan de hver søndag ror ind til byen til det lokale marked. Her bytter de fiskevarer, mod grøntsaker, frukter, ris og annet de har bruk for. Vi ser få menn, og lurer på hvor de er! De er ute at fiske. Kvinnene er på øyene og lager håndverk, mens de fleste mennene fisker, nogle jobber og på fastlandet. Tidligere trengte de ikke at ro så langt, men nu må de reise helt op til 3 timer før fiskeriet kan begynne. Der er smått med fiske rundt øyene, og det er en utfordring.
Transporten her foregår primært i ro båte, med store træåre. Der er også små motorbåde, men generelt foregår transporten fra øy til øy i robåt. Og skal man besøke venner på de andre øyene, ja så griper man til årene.
Vi får forklart og vist hvordan man bygger en øy og vi får se de flotte tingene som kvinnerne her produsere. Deretter blir vi tat på en rotur, i en svær totorasiv båt. To sterke kvinner ror os bortover søen. Disse små, brunehudede, lettere runde kvinner går allesammen traditionelt kledt. Gevaldige fargerike skørter har de, samt hat på hovedet. Enten en stor sivhat med et fargerikt bånd rundt, eller en litt mindre ofte brun, nærmest bowler hat!
De er i godt humør, og har lett til smil og latter. Folkene her er hårdarbejdene, men virker til at være fornøyde. Så flot at få oppleve og så utrulig interessant at få snakke med disse fantastiske menneskene.
Alle i gruppen er i grei form. Dog merker vi fortsatt til høyden og tager det sagte og hviler når vi kan.
I morgen går ferden videre mod Cusco, incaernes gamle hovedstad.
Denne tur vil tage os gjennom et storslått øde landskap. Over høyfjellsplatouer, og gjennom dale og små landsbyer. Det blir fint med en dag med hvile, og dog fortsatt mye inntrykk og ikke minst fantastiske utsikter!
Mange hilsner til alle derhjemme, herfra Puno :)
- Anna
TIRSDAG 15. JULI
Idag stod vi op kl 03.00. Det er lidt tøft at komme ut av sengen, og kroppen og ikke minst hjernen har litt oppstarts problemer.
I går spiste vi nemlig middag på en hemmelig, lille bitte, helt fantastisk lokal restaurant. Maten og vinen, piscoen og øllene var veldig veldig gode, så det var vanskeligt at komme sig tidligt i seng :) Likevel er det en trivelig gjeng som sitter klar ved frokost bordet kl 03.30.
Vi er veldig spente men mest av alt glæder vi os skikkelig. Vi skal fra Lima, knapt 100 moh havet, til Puno som ligger på ca. 3.830 moh. Det er noget langt de fleste merker litt på kroppen, men så lenge vi tager det rolig og hviler og slapper av de første dagene går det så fint.
Flyturen fra Lima til Juliaca er smuk denne tidlige juli morgen. Solen er akkurat stått op og vi beveger os midt imellom et lag af skyer. Skyer under os og skyer over os. Gjennom det nedre skylag stikker høye snødekte fjelltopper op, det er et fantastisk syn. Sol og gyldne farger, fjell, blå himmel, skyer overalt-som små flytende øyer, skyggeformationer, og engang i blandt skimtes landskapet under os, langt langt dernede med sletter, bakker og floder.
Vi lander i Juliaca, en by med et par hundrede tusind innbyggere. Byen ligger på et gigantisk høyfjells platou, omgivet af fjelde, som skimtes langt der ute i horisonten.
Luften er fin og klar, himmelen helt lyseblå, og solen skinner på vore røde kinner.
Allerede da vi går ut av flyet, skal vi huske på at vi nu befinner os i høyden. Alt vi gjør de neste dagene, skal være sagte. Og det er vi flinke til. Det kommer ganske naturlig her i høyden. Den tynne luft merkes og alt føles på en måte litt tyngre.
Vi spiser lunsj på Incabar, et koselig lite sted, ret rundt hjørnet hvor vi bur. De fleste spiser dieta del pollo, en rik kyllinge suppe som her betraktes som "høyde ret" nummer et.
Nu skal vi hvile os, og sikkert ta en lille morfar eller to :) Vi drikker mate de coca (The laget af bladene fra coca planten) i liter vis, en drik som hjelper godt på akklimatiserings prosessen.
Inntil videre er alle i god form.
Mere Opdatering følger senere når vi har mere at berette om. Nu en velfortjent lur :)
- Anna
Foto: Anna Andrea Gerken
MANDAG 14. JULI
En flot morgen, sol og fantastisk utsikt! Hvor er vi heldige. Det er vinter i Peru, men det merkes bestemt ikke idag. Varme og sol. Akkurat det vi vil ha her ved kysten.
Idag er Nasza-dag, 6 stk har taget den flotte flyvetur over Nasza Lines, mens resten har slappet av og nytt det fine hotellet og det flotte området.
Nasza Lines er geoglyfer (store mønstre i bakken) som beregnes til at være omkring 2.000 år gamle! Det er et utruligt syn, og det er ubegribeligt, at de har ladet sig skape, for så ufattelig mange år siden. Spesielt siden de kun kan ses rigtigt fra luften, og den gang var dette jo ikke muligt!
Kolibri, edderkop, ape, spekkhogger, lama, planter, spiraler og sikk sakk mønstre. Der er ca. 300 figurer fordelt på 360 hektar.
Nogle er små, mens andre er enorme, nogen helt op til 300 meter i længe.
De er dannet ved at mørkere tungere underlag er fjernet fra overflaten, således at lysere lettere materiale under er kommet frem.
Nu er vi tilbake i Lima.
Tidligt i morgen reiser vi mot Juliaca, og derfra med buss til Puno som ligger ved Titicaca søen.
Vi beveger os fra nesten hav niveau til 3.830 moh. Dette bliver spændende, og kan sikkert merkes lidt for de fleste. Men vi glæder os. Det er på en måte som om "kapittel 2" av turen begynner :)
God nat fra os alle!
- Anna
Bilete frå ein tidlegare tur (Foto: Jarle Trå)
SØNDAG 13. JULI
Idag har været en lang, men utrulig indholdelsesrik dag.
Først i båt, til Ballestas Islands. Her bor mer eller mindre 300.000 sjøfugle, og det kan bestemt både høres og ikke minst lugtes! Guano, bedre kendt som drit, er overalt. Siden vi befinner os i et ørken område er der ingen rede materialer at finne for fuglene her, så de bygger simpelthen deres hjem i, ja unnskyld, men i ren drit. Ægte hjemmelagede hus. Guano som er rigt på mineraler, bliver eksportert som fertiliserings middel til jordbruk, over store dele av verden. Det har været og er fortsat, et produkt som spiller en vesentlig rolle for peruviansk økonomi. Det næringsrige hav som finnes langs den peruvianske kyst, danner grunnlag for dette store mangfoldige fugleliv. Dessverre er fugle bestanden (som står for guano produktionen) minsket de sidste årene, grundet overfiskeri.
store pelikaner flyver over os med gigantiske nep, sammen med utallige andre sjøfulge.
Vi er så heldige at få se Humbolt pingviner på land, det er ikke ofte det skjer! De ligner små folk, på vei til fest med smoking på, og lige så elegante som de er i vannet, lige så klodsede er disse fantastiske dyr på land :) Feite sjøløver ligger på klippene og varmer op i solen. Akkurat nå er de fleste af disse enorme hannerne, på langfart, de kan svømme i flere uker, uten nogen særlig form for hvile. De æter, og feiter sig op for at være klar til parringstid sesongen, som starter senere i høst. Da er der lite tid til mat, idet der døgnet rundt må kjempes om territorie og hunner. De kan gå i helt op til 4 måneder i denne periode, uten at spise noget særlig, utelukkende tærende på fettet, som de fleste heldigvis har nok av.
Louis, vår lokale guide, mener dog at de svære hoveder som de største hannerne er utstyrt med, skyldes hovedpine, forårsaket av alle hunnernes krav og besværligheter :)
Etter båt turen tog vi på tur, videre ind i Nationalparken. Her fik vi se og kjenne på ørkenen i dette område. Sandet her er så fint her, at det faktisk er rent støv! Efter flere flotte forskjellige utsikter, forstenete sneglehus, og en masse information om området, drog vi videre til Huacachina, en frodig oase, midt i ørkenen nær ved Ica.
Her blev der tid til litt fotball og en Pisco sour (lokal drik) før turen i sandbuggyes.
Har man tendens til lidt stramme munnvike, og vanskeligt for at få smilet frem, da er kuren en tur i sandbuggyes! Og ettersom absolutt ingen (spesielt ikke efter Inge har kjøpt fin fin solhat!) har vanskeligt for at få smilet frem i denne fantastiske gruppe, er smilene våre kanskje endnu større end man havde truet muligt! Med en blanding af gru og fryd freser vi i susende fart, gjennom disse besynderligge, bløde bjerge, bygget av sand. Vind i håret, brillene på plass og afsted. Fy søren hvor det kiler i magen og det er let gjort at slippe ut et lille hvin eller to (trur jeg har møtt mine over kvinner her, Ina og Maren Sofie :) Vores erfarne sjåfører har sandboards klar til os, da vi gør holdt, hørt oppe på en skråning i en enorm sanddune. Lidt stearin smøres på, og de gamle slitte brett, er pludselig forvandlet til sand-fartsmaskiner. Ned på magen, inn med albuene, spredte ben og afsted. I en vanvittig fart skyter man avgårde mens sandet sprøyter til alle sider. Sand overalt, i håret, munnen, nese, ørene, overalt på kroppen er der sand, men det gør slet ingen ting :) Efter en smuk solnedgang, på en fin "sand ryg", er dagen ved at være ved veis ende.
En deilig middag nytes på hotellet, før det er senge tid. Det har været en laaaaang dag, men for en dag!
- Anna
Foto: Anna Andrea Gerken
LØRDAG 12. JULI
Første hele dag i Peru, har vi blant annet brukt til sightseeing i Lima. Tito, som veit alt hvad man måtte ønske at vite om Lima (og Peru generelt!) tog os på en spændende rundtur i denne kaotiske, flotte, enorme, kontrastfulle by. Efterfølgende satte vi os godt til rette i bussen og begynte reisen sør over, nermere bestemt mot Paracas.
Dette er en spesiell kjøretur. En kjøretur der setter tankerne i sving!
Vi forlater Miraflores, og turen ud av Lima, langs kysten, tager dig gjennom et landskap, som er noget ganske annet end det du hittil har set. Det første der slår dig er jorden! Tørke, sand, grus, sten. Et goldt og øde ørken landskap, spreder sig i alle retninger ut fra Lima.
Dette landskap, som ved første øyekast virker til at være dødt og ubeboeligt, er utruligt nok, fylt med liv! Overalt, langs hovedveien, er der små huse. Huse er måske for stort et ord at bruge her. Det er nermere skure, bygget af diverse materialer, som presenninger, bambus, mursteiner laget av jord og vann. Takene består ofte av blikkplater. Klærne på tørkesnorene flagrer i vinden. Det minner nesten om bedeflaggene som vi kender fra Himalaya, og heilt vanligt vasketøy bliver pludselig til noget man legger merke til. Noget der giver farve til et landskap som ellers er domineret af grå og brune nyanser.
Industrikvarterer, med osende fabrikker, små fiskerlandsbyer, kyllingfarme med kjøttproduktion, og plutselig en strekning med frodige grønne arealer i det ellers udtørrede landskap. Så snart der er adgang til vann, dyrkes jorden. Flere floder sørger for at dette er muligt og jorden dyrkes her til det yderste. Asparges, bomull, Majs, diverse frukter og grøntsaker vokser her.
Vi har nu nytt en fantastisk middag og funnet os godt til rette på hotellet.
I morgen tidlig venter der os først og fremmet en strålende udsikt (hotellet er RET ved vannkanten!) og deretter en forhåpentligvis strålende solskinns dag, fullt med nye oplevelser :)
- Anna
FREDAG 11. JULI
Rygsekken er pakket og klar. Har man husket alt?
Der er intet bedre end at skulle på reise, være på reise.
Og intet så godt som endelig at komme frem, sliten men fornøyd og spent.
Efter et møte med det "Lima'ske" fredags trafikkaos, kom vi endelig frem til hotellet. Når der er trafikprop ind og ud af en by med knapt 10 millioner innbyggere, går tingene litt sakte :) Nu er middagen inntaket, og der skal samles krefter til morgendagen. De neste ukene skal vi på et sant eventyr. Vi skal på oppdagelse i Peru, og få møte landets mangfoldige kultur og ikke minst natur!
God nat herfra Peru.
- Anna
KLAR FOR AVREISE
Sommarens tur til Peru og Inka Trail vart fullteikna svært tidleg. Trude, Gisle, Jan Eirik, Sondre, Inge, Even, Anne, Eirik, Kari, Per Gustav, Reidun, Leiv, Henrik, Arvid, Arthur, Maj Britt, Maren Sofie, Ina, Ellen og Bjørn har akkurat no akutt reisefeber og gledar seg berre til å setta seg på flyet i retning Lima. Avreise frå Norge er fredag 11. juli.
Anna og Tito skal lede dei på denne svært varierte turen i eit av verdas mest spennande land. Peru er rett og slett definisjonen av variasjon og diversitet - både når det gjeld natur og kultur.
Turen er så mangfoldig at eg anbefaler alle å ta ein kikk på det detaljerte dagsprogrammet som du finn på nettsida mi.
Følg med på denne sida framover - eg legg ut oppdateringar frå turen som Anna sender heim.
Legg gjerne igjen ei helsing til deltakarane i gjesteboka